Haveredskaber: spade, greb og rive til hele haven

Tre redskaber klarer det meste

En spade graver, en gravegreb løsner, og en rive jævner. Det er de tre ting, næsten alt arbejde i jorden består af, uanset om du anlægger et nyt bed, sætter kartofler eller planter en busk.

Redskab	Bruges til	Mål på redskabet herover
Spade	Grave huller, plante og stikke kanter	Blad 29 × 19 cm, 116 cm lang
Gravegreb	Løsne jord, tage kartofler op og vende kompost	Tænder 31 × 19 cm, skaft 116 cm
Rive	Jævne jorden og samle sten og knolde	30,5 cm bred, skaft 165 cm

Har du de tre, kan resten vente. Det er bedre at have tre redskaber, der ligger godt i hånden, end et helt skur fuldt af nogen, du aldrig bruger.

Spaden: bladet og skinnen afgør, hvad den tåler

Spaden er det redskab, der bliver brugt hårdest. Den bliver trådt ned i jorden og vippet bagover, og hele kraften går gennem det sted, hvor bladet og skaftet mødes. Derfor er samlingen det første, du skal se på.

• Skinnen. Metallet fra bladet fortsætter op ad skaftet. Jo længere skinnen er, jo større et stykke af skaftet deler belastningen, når du vipper.
• Bladet. Et lige blad er godt til kanter og plantehuller. Et spidst blad går lettere ned i stenet og hård jord.
• Trinnet. En ombukket kant øverst på bladet er rarere at træde på end en skarp kant.
• Grebet. Et D-greb giver fat med hele hånden, også med handsker på.

Gravegreben: til jord, der skal løsnes

En gravegreb har fire kraftige tænder og samme slags skaft som spaden. Tænderne går ned mellem sten og rødder, hvor et spadeblad stopper, og de løfter jorden uden at skære den over.

Brug greben, når du skal tage kartofler og gulerødder op, dele stauder, løsne et bed om foråret eller få rødderne af skvalderkål og kvik med op i ét stykke. I tung lerjord er det ofte lettere at grave med greben end med spaden.

En gravegreb er ikke det samme som en spredegreb med tynde, buede tænder. Den er til at flytte løst materiale med – se mere om den under kompost.

Riven: en til jord og en til blade

Der findes to slags river, og de kan ikke erstatte hinanden.

Jernriven har korte, stive tænder på et lige hoved. Den jævner jorden efter gravning, trækker sten og knolde til side og laver en fin overflade, før du sår. Vend den om, og brug bagsiden til at glatte det sidste.

Løvriven har lange, fjedrende tænder i vifteform. Den samler blade og græsafklip uden at rive plænen op. Den hører til efterårets havearbejde.

Begynd med jernriven, hvis du har bede eller køkkenhave. Har du mest plæne og træer, er det løvriven, du får mest brug for.

Skaftet skal passe til din højde

Et skaft, der er for kort, får dig til at bukke ryggen ved hvert spadestik. Stil redskabet ved siden af dig, før du køber: håndtaget på en spade eller en gravegreb skal nå omkring hoften. Er du høj, så se efter et længere skaft.

Ask er det klassiske træ til skafter, fordi det er sejt og giver sig en smule, når du vipper. Se efter, at årerne i træet løber på langs af skaftet og ikke på skrå ud gennem siden. Mere om stål, skaft og samlinger står i guiden til håndværktøj til haven.

En rive skal have et langt skaft, så du kan stå oprejst og trække den ind mod dig.

Sådan holder du redskaberne i stand

Det meste slid kommer af fugt. Jord, der sidder på bladet, holder på vandet, og så ruster stålet, og skaftet mørner.

1. Børst eller skrab jorden af, når du er færdig.
2. Stil eller hæng redskaberne tørt – ikke med bladet på et fugtigt gulv.
3. Gnid metallet med lidt olie på en klud, før vinteren.
4. Giv træskaftet linolie en gang om året, så det ikke tørrer ud og revner.
5. Fil spadens æg op, når den er blevet rund. En skarp spade går lettere i jorden.

Køb resten, når en opgave kræver det

Skovl, trillebør, hakke og beskæresaks er gode at have, men de kan vente, til du står med opgaven.

Skal redskaberne have selskab af maskiner, så læs om redskaber på batteri.

Maskiner og andet til haven er samlet under havens redskaber og maskiner.