Sådan laver du kompost af haveaffald

Kompost er haveaffald og grønne køkkenrester, der har ligget, til de er blevet til mørk muld. Det sker af sig selv, men hvor hurtigt det går, og hvor god mulden bliver, kommer an på, hvad du lægger i bunken, og hvordan du passer den.

Kompost er brunt og grønt affald blandet sammen

Alt, hvad der kan komme i komposten, er enten grønt eller brunt.

Grønt er det friske og våde: græsafklip, planterester, ukrudt uden frø, rester af frugt og grønt og kaffegrums. Det sætter gang i omsætningen.

Brunt er det tørre og stive: visne blade, kviste, halm, findelte grene og ufarvet pap. Det holder bunken åben, så der kan komme luft ind.

En god tommelfingerregel er omkring dobbelt så meget brunt som grønt, målt i spande. Læg det i tynde lag, eller bland det, mens du fylder på. Græsafklip alene klasker sammen til en våd kage, så det skal altid have tørt materiale med.

Tre ting, bunken skal have

Luft

De små dyr og bakterier, der laver affaldet om til muld, skal have ilt. Kviste og grove stængler i bunden og imellem lagene giver luft, og det samme gør det at vende bunken.

Fugt

Bunken skal føles som en opvredet svamp. Er den tør, går den i stå, og så hjælper en kande vand. Er den drivvåd, skal der mere brunt i.

Små stykker

Jo mindre stykkerne er, jo hurtigere går det. Klip stængler over med en saks, og kør grene gennem en kompostkværn. Den og de andre maskiner til haveaffaldet står i guiden til efterårsklargøring af haven.

Det må komme i komposten, og det skal blive ude

Det meste fra haven kan komposteres: blade, græs, afklippede stauder, visne blomster, hækafklip og findelte grene. Fra køkkenet kan du tage rå rester af frugt og grønt, kaffegrums, teblade og knuste æggeskaller.

Hold kød, fisk, mejeriprodukter, fedt og tilberedt mad ude. Det lugter og kan trække rotter til.

Syge planter, ukrudt med modne frø og rødder fra skvalderkål og kvikgræs hører heller ikke hjemme i bunken. En almindelig havekompost bliver sjældent varm nok til at slå frø, rødder og sygdom ihjel, og så spreder du det hele ud i bedene med den færdige kompost. Afføring fra hund og kat skal også blive ude.

Lukket beholder eller åben bunke

En åben bunke eller en kasse af brædder er nem at fylde og nem at vende. Den passer til en have med meget affald og plads i et hjørne. Til gengæld står den ubeskyttet i regn og kulde, så omsætningen går langsommere.

En lukket beholder med låg holder på fugten og varmen, og regnen kan ikke skylle næringen ud. Har beholderen isolerende vægge, holder den varmen bedre, og så bliver affaldet hurtigere til muld. Det er den løsning, mange kalder varmkompost. Beholderen fylder mindre end en bunke og ser pænere ud tæt på terrassen.

Mange haver har begge dele: beholderen til køkkenrester og det fine affald, og bunken til grene, stauder og de store mængder blade om efteråret.

Stil komposten direkte på jorden og gerne i halvskygge, så den ikke tørrer ud om sommeren.

Vend bunken, så går det hurtigere

Kompost bliver til, selv om du ikke rører den. Men hver gang du vender den, kommer der luft ind, og det tørre fra kanten bliver blandet med det våde i midten. Stik en greb i, løft materialet og læg det tilbage, så det yderste havner inderst. En gang om måneden i sommerhalvåret er rigeligt.

I en lukket beholder kan det være svært at komme til med en greb. Så kan du stikke huller ned gennem affaldet med et kosteskaft eller tømme beholderen et par gange om året og fylde den igen i omvendt rækkefølge.

Sådan ser du, at komposten er færdig

Færdig kompost er mørkebrun, smuldrer mellem fingrene og lugter af skovbund. Du kan ikke længere se, hvad den er lavet af, bortset fra enkelte kviste. Dem sorterer du fra og lægger over i den nye bunke, hvor de hjælper den næste omgang i gang.

Tag komposten fra bunden, for det er dér, den ældste ligger.

Brug komposten i bede, plantehuller og på plænen

I bedene lægger du et lag på et par centimeter oven på jorden om foråret eller efteråret. Regnorme trækker det ned, så du behøver ikke at grave. Tung lerjord bliver løsere af det, og let sandjord bliver bedre til at holde på vandet.

I plantehuller blander du en skovlfuld kompost i den jord, du fylder tilbage omkring rødderne. Hvornår kompost er nok, og hvornår der skal købes jord til, kan du læse i guiden til plantejord og jordforbedring.

På plænen skal komposten være findelt og lægges ud i et tyndt lag på en halv til en hel centimeter, så græsset stadig kan ses igennem. Det gøres om foråret eller i sensommeren, mens græsset gror. En tromle af net fordeler komposten jævnt og holder klumperne tilbage. Plænens gødning har sin egen guide: gødning til græsplænen.

Spade, greb og andet til bunken er samlet under redskaber til haven.